Det kræver indsigt at være forudseende, derfor forventer vi af vore medarbejdere på alle niveauer, at de holder sig velinformerede og evner at se på tværs af de rammer, der hedder afdelinger og forvaltninger.
Brugertilfredshed er et af vore mål med god service. Selv når vi optræder i rollen som myndighed, ønsker vi udbredt brugertilfredshed, og det kan vi opnå ved at være effektive og altid parate til at give en forståelig redegørelse for udfaldet på en sag.
I enhver kommune af Fredericias størrelse sker der fejl. Det kan ikke undgås. Men i Fredericia Kommune er vi parate til at stikke en undskyldning, hvis vi har trådt i nælderne – og så satser vi selvfølgelig på at rette fejlen med det samme.
Fredericia har en århundredlang tradition for at tage godt mod nye borgere og nye virksomheder. Den agter vi at fastholde og udbygge. Derfor behøver du ikke være i tvivl om, at du altid er velkommen til at kontakte Fredericia Kommune.
Velkommen i Fredericia!
Søren Adsersen Kommunaldirektør bosa@fredericiakom.dk
|